Tribio, den allerførste milepæl

Blog

Tribio, den allerførste milepæl


Vores første milepæl - et tilbageblik siden august 2013

Idag har vi rundet den første milepæl ud af mange, nemligt at få 500 fantastiske mennesker med ombord på Tribio. Jeg er både stolt, glad og taknemmelig! ッ

Tribio åbnede forsigtigt dørene d. 1. august 2013, hvor jeg lancerede en lille test-version af Tribio. Siden da, er Tribio vokset sig større og blevet til et lille dejligt team af kompetente mennesker.

Det har været et halvt år med millioner af kopper kaffe og tusindevis af timer brugt på at tale, tænke, bygge, ombygge, designe og lære. Vi har sirligt analyseret fortiden og forsigtigt forholdt os til fremtiden.

Det har været 6 udfordrende, inspirerende og spændende måneder på noget, der fra start, har føltes som det eneste og helt rigtige at gøre...

Kan jeg bestille "et styks helt menneske", tak?

Vi er ikke sat i verden for at opfinde nye smarte internetdimser. Vores primære fokus er, at kopiere det der allerede sker iblandt os mennesker. At kopiere og strukturere "Hvordan vi ser hinanden i forhold til os selv" og omvendt.

Vi fokuserer på, at kopiere den måde vi mennesker vægter hinanden og os selv på. Vi arbejder på, at kunne præsentere denne vægtning på en luftig, lettilgængelig og struktureret facon.

Vi ønsker, at gøre det muligt at kunne se og søge i "hele mennesker" vha. formler, data og smukt designede pixler.

Think, build, meassure [repeat]

Hvis du har været med på Tribio i mere end bare én måned, har du sikkert lagt mærke til, at vi ændrer på rigtigt mange ting hele tiden. Kort sagt, så er det fordi vi ikke har opskriften på hvordan man gør. Med andre ord, så bygger vi tingene så hurtigt vi kan, får feedback og bygger tingene om.

"Fail fast" er noget vi går mægtigt meget op i - ikke fordi vi synes det er fantastisk, at lave ting der ikke virker, men fordi vi vil nå frem til det der virker, så hurtigt som muligt.

I den forbindelse skal du vide, at vi elsker kritik og feedback - Vi tager imod dette med kyshånd! Så skriv til os, hvis du har noget i ærmet! ッ

Flexy.dk - Fremtidens fleksible menneske

Du har sikkert også spekuleret over, hvorfor vi bruger så meget krudt og kræfter på Flexy.dk, vores jobportal for fleksjobvisiterede borgere. Grunden til dette er ganske simpel, at vi har tænkt meget over, hvordan vi tror fremtidens arbejdsmarked generelt kommer til at se ud.

Vi tror på at arbejdsmarkedet i fremtiden har rigtigt mange ligheder med fleksjobområdet, som vi kender det i dag. Dvs. menneskelige kompetencer på ligefod med hårde kompetencer, fleksibelt antal arbejdstimer pr. uge og en fragmenteret arbejdsstyrke, der ikke sådan lige kan proppes ned på et ensrettet samlebånd.

En anden væsentlig ting, som Flexy.dk ligeledes i høj grad er med til at udvikle, er målet om at Tribio skal fungere som en kompetencemotor, som andre systemer kan gøre brug af. Apps, hjemmesider og andre IT systemer skal med andre ord kunne "snakke" med Tribio bag gardinerne ッ

Sidst men ikke mindst, så elsker vi at gøre en forskel! Vi tror på, at vi kan hjælpe rigtigt mange mennesker vha. Flexy.dk!

Tribio, Hvor skal vi så hen?

Vi arbejder med rigtigt mange ting på Tribio og du er velkommen til at tage et kig på det der er på vej på vores roadmap.

Ligenu interviewer vi en masse spændende mennesker. Disse interviews, skal både inspirere andre og samtidigt være med til at lære os bag Tribio, hvad vi skal fokusere på af fremtidige tiltag.

Har du derfor en spændende fortælling i kufferten, du mener kan inspirere alle os andre, så skriv til os.

Det vil være os en ære, at fortælle din historie og dele den videre til alle vores venner og vores venners venner!

Send dine tanker til os

Jeg glæder mig allerede nu til, at fortælle mere om alle de kommende milepæle og spændende afsnit fra vores rejse med Tribio, men indtil dette sker, så husk at du kan dele alle dine tanker, idéer, kommentarer og forbedringsforslag med os.

Du er nemlig en del af vores rejse!

Allerbedste hilsner og på glædeligt gensyn!

Jesper HorsMark
Stifter Tribio


Susanne Holman10 år siden1
Det er bare SÅ fantastisk!

Jesper HorsMark10 år siden1
Ja! En så spændende og lærerig rejse skal man lede længe efter! Din sparring i sommers har virkeligt gjort en forskel! :-)

Susanne Holman10 år siden
Tror vi begge fik vendt et par bøtter sidste sommer, der har resulteret i den nuværende gode karma og masser af dejligt, lærerigt og tilfredsstillende arbejde wuhuu!

Steen Olsen10 år siden
Einfach geil :-)


  • 2.960 visninger
Jesper JesperJesperJesper

Verificeret af 60
Cecilie FinnichKnud Kjølhede PetersenBo GarsteenMia Percy HansenAnnette MartinsenKatrine SparholtSteen TrierJakob MarkHasim CoskunHenrik Schack

Kender du Jesper?
Beskriv