Director of Group Controlling

Director of Group Controlling søges til ORIGIO a/s

Director of Group Controlling

Til hovedkontoret i Måløv søger vi til snarest mulig tiltrædelse en ’Director of Group Controlling’, som vil få ansvar for ledelse af 4 controllere, controlling og udarbejdelse af rapportering for vores 13 udenlandske selskaber i tæt samarbejde med de lokale teams, key support til vores salgs og marketing teams i Danmark samt drive de nødvendige processer for at sikre at vores udenlandske selskaber lever op til de krav der stilles ved at være en del af en børsnoteret amerikansk koncern. Du vil – med reference til vores CFO – komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores Accounting team bestående af 5 engagerede og kompetente kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

Ansvar for månedsvis udarbejdelse og controlling af såvel drift, balance og cash flow for vores 13 udenlandske selskaber.

Ansvar for rapportering i HFM til såvel CooperSurgical som The Cooper Companies’ Corporate Functions.

Deltage i business review møder med de 13 landechefer umiddelbart efter færdiggørelse af rapportering.

Ansvar for compliance i forhold til US GAAP og koncerninterne regnskabsprincipper i de udenlandske selskaber.

Sikre compliance i forhold til SOX krav.

Ansvar for planlægning og ledelse af budget processen i ORIGIO koncernen, herunder deltagelse i budgetmøder med landechefer.

Ansvar for proaktivt at forbedre eksisterende processer og systemer.

Vi anvender Navision som ERP system, og har indtil videre implementeret samme platform i 9 af de 13 udenlandske selskaber.

Der skal påregnes 20-25 rejsedage om året.

Dine faglige kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har en solid teoretisk baggrund i form af en Cand. Merc. Aud eller HD(R) med praktisk erfaring fra lignende ansvarsområder, herunder også ledelse.

Kendskab til US GAAP vil være en fordel.

Kendskab til SOX samt et ønske om at sikre compliance i bred forstand vil være en fordel.

Engelsk kundskaber er en vigtig forudsætning, da kommunikation med vores lokale teams samt vores amerikanske ejere er en naturlig del af arbejdsopgaverne.

Personlige kvalifikationer

Struktureret og analytisk med en god sans for detaljer

Fokus på deadlines, kvalitet og compliance.

Ansvarsbevidst, selvstændig og udadvendt med lyst til at udbygge relationer i forhold til vores udenlandske kollegaer.

Nærværende, empatisk og inddragende ledelsesstil.

Vedholdende og fungerer godt i en travl hverdag.

God til at skabe resultater både sammen med andre som igennem selvstændigt arbejde.

Vi tilbyder

En central position i en meget dynamisk organisation.

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

En travl hverdag i en international atmosfære og masser af interaktioner.

Et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone.

En lønpakke der matcher dine kvalifikationer og en attraktiv pension og sundhedsforsikring.

Processen

Unik Human Resources varetager rekrutteringsprocessen. Du bedes derfor sende din ansøgning og CV ved at følge guiden og klikke "Næste". Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisa Haahr Petersen hos Unik Human Resources på 7021 1221.

Ansøgningsfrist

Unik Human Resources får mange henvendelser på jobannoncer. Når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater, tages jobannoncen af vores hjemmeside. Hvis denne stilling har din interesse, vil vi derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15.05.2014.

ORIGIO a/s, som er en international virksomhed, ejet af The Cooper Companies, en amerikansk børsnote-ret koncern, har gennem årene udviklet sig til en førende position på markedet for fremstilling af produk-ter til fertilitetsbehandling. Vores nøglekompetencer er udvikling, produktion og markedsføring af speciali-serede produkter inden for ART (Assisted Reproduction Technologies). ORIGIO a/s omfatter i dag moder-selskabet i Danmark samt datterselskaber inden for salg i Australien, Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, USA, Kina, Rusland, Indien og Japan. ORIGIO omfatter endvidere en produktionsvirk-somhed i USA inden for fremstilling af pipetter og udstyr til human ART samt en produktionsvirksomhed i Holland inden for fremstilling af nåle og katetre. Sammen arbejder vi for at fremme vore værdier: ’Aspira-tion’, ’Reliability’ og ’Care’.


Indryk jobannonce
Leder du efter den rette kandidat?
Jobinformation
  • Virksomhed ORIGIO a/s
  • Ansøgningsfrist 15.05.2014
  • Ansættelsesdato Ej angivet
  • Jobtype Fuld tid
  • Udløbsdato 15.05.2014
  • Oprettet 23.04.2014
  • Annonce id 206
Arbejdsted
ORIGIO a/s
Knardrupvej 2
2760 Måløv

Om Tribio

Det handler om, at finde det bedste af dig, ganske enkelt.

Tribio er en kompetenceportal med mennesket i fokus.


Relaterede profiler
Dora JonsdottirLauritsBorresenMaria SMorten StorgaardDorthe HolbekAnne Vinkel HøierClaus jørgensenLotte OlsenNiels ReibPeter Møller-Nielsen

Job

Director of Group Controlling

Det job du ønsker at se, er ikke længere online.