Kan du lede og udvikle det bedste transport team i dagligvarebranchen?
Du bliver ansvarlig for transportafdelingen, og dermed en del af drift ledergruppen i nemlig.com. Transportafdelingen består af 7 medarbejdere og 200 selvstændige vognmænd, som har det daglige ansvar for al kørsel for både nemlig.com og vores moderselskab Intervare A/S.
Transportafdelingens opgaver spænder fra planlægning af kørsel, opfølgning på leveringer, kvalitetstjek, kontraktforhandling, kontraktopfølgning, udarbejdelse af KPI og målstyring.
Dine opgaver vil b.la. bestå af den daglige ledeslse, budget, udviklingsopgaver i relation til afdelingens ansvarsområder, sikring af leveringsterminer, sikre allokering af vognmænd, løbende optimering af den leverede kvalitet, daglig opfølgning på enhedens KPI, sikring af egenkontrolopgaver samt overvåge de daglige driftsopgaver.
Du er en erfaren leder med tidligere erfaring fra ledelse af transportarbejdere. Du brænder for ledelse og for at skabe resultater. Du har i flere år arbejdet med udvikling af transport teams og må gerne have erfaring med ledelse af medarbejdere med kulturelle forskelle. Du har skabt imponerende resultater hvor du har været ansat, og du brænder for at gøre en forskel. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet for B2C virksomheder.
Du er en erfaren leder der evner at motivere
Du er udviklingsorienteret og har overblik
Du er handlekraftig og samtidig sympatisk
Du har erfaring med kontraktjura
Du er perfekt til dansk i skrift og tale
Du er morgenfrisk og robust
Du har stærke administrative evner og er analytisk og datadrevet
Du har fokus på detaljen, og elsker at optimere forretningen dagligt
Du arbejder selvstændigt og er omstillingsparat
Du har ren straffeattest
En spændende og udfordrende nyoprettet 37 timers stilling i Rødovre, hvor du kan udfolde dit talent.
Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
God pensionsordning
Sundhedsforsikring
Medarbejderbutik
Tiltrædelse snarest muligt
Arbejdspladsen ligger i Rødovre og der vil være weekendarbejde.
Ansøgningsfrist den 9. maj 2014 og samtaler forventes afholdt uge 22.
Kan du ikke vente med at blive vores nye Distributionschef, ser vi frem til at høre fra dig snarest. Send din ansøgning med relevante bilag gerne i PDF til vores HR-afdeling på hra26e3a2nemlig.com mærket " Distributionschef". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR på tlf. 60385733 eller e-mail: hra26e3a2nemlig.com
Læs mere om os på www.nemlig.com
Det handler om, at finde det bedste af dig, ganske enkelt.
Tribio er en kompetenceportal med mennesket i fokus.