I efteråret 2009 påbegyndte Boxer de første digitale TV-sendinger i det danske jordbaserede net – i dag har vi over 340.000 kunder. I koncernen indgår foruden betalings TV selskaberne i Danmark og Sverige også medieoperatøren Teracom, der ejer og driver de jordbaserede netværk i Danmark og Sverige. Koncernen har ca. 700 ansatte – heraf 85 hos Boxer TV i Danmark. Søg venligst yderligere info på: www.boxertv.dk
Boxer TV har de seneste år etableret sig som en meget stærk spiller på det danske marked. Udviklingen er positiv og den store kundetilgang sætter stadig større krav til infrastrukturen der skal sikre kvaliteten i kundehåndteringen. I den forbindelse søges nu en Project & IT manager der skal varetage et bredt ansvarsområde. Du får reference til operation support manageren og indgår i operations teamet der skal sikre fundamentet for infrastrukturen.
Herudover vil der komme en række ad hoc opgaver. Virksomheden er i rivende udvikling og dette giver mulighed for og krav til innovation og fleksibilitet også hvad angår ansvarsområder.
Organisationen er præget af en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Der gives plads til at tænke ud af boksen og du vil få mulighed for at påvirke din egen hverdag, og arbejde i teams såvel som selvstændigt.
Du er en forretningsorienteret person der bruger dit kommercielle overblik og din helhedsforståelse til at skabe processer/systemer der understøtter forretningen. Du har et forkromet overblik samt et stærkt strukturgen. Du kan fokusere og fordybe dig i komplekse problemstillinger og du har solid erfaring med projekt og proces og kvalitetsstyring. Det er et yderligere plus, hvis du er certificeret projektleder (PRINCE2). Du er en effektiv og målrettet person, der trives med mange deadlines, og du har en praktisk indfaldsvinkel til opgaverne.
Din IT forståelse er bred og generel, og du er mere forretningsorienteret end teknisk forankret. Du skal hurtigt tilegne dig en god forståelse for Boxers koncept og Boxer Danmarks aktiviteter samt omsætte dette til krav vedrørende it-support. Som person er du ambitiøs, loyal og yder en kvalitetsbevidst indsats, og du er flydende i engelsk både skriftlig og mundtlig.
Selvfølgelig er dit drive langt over middel, og du er konstruktiv i din arbejdsstil. Du trives i en travl og uformel hverdag og har lyst til at blive en del af et miljø, der er præget af innovation, og hvor du selv bliver medansvarlig for at definere din jobfunktion. Du er holdspiller og giver input og inspiration til dine omgivelser.
Boxer er kendetegnet ved et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor resultaterne er synlige og indsatsen måles. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og konceptuelt, og med et professionelt team omkring dig, der kan inspirerer din indsats. For den rette er der gode udviklingsmuligheder som du selv kan være med til at skabe.
Sabroe Selection varetager rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alice Sabroe hos Sabroe Selection på tlf. 7023 8360. Stillingen søges via vores hjemmeside www.sabroe-selection.dk, registrer cv, hvor du skal indtaste dine stamdata, samt vedlægge din ansøgning og cv i Word eller pdf format. Ansøgningerne behandles i den rækkefølge de modtages. Mærk ansøgningen: Job nr. 1878
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Søg stillingen via CV-registreringen her
Det handler om, at finde det bedste af dig, ganske enkelt.
Tribio er en kompetenceportal med mennesket i fokus.