Advokatfirmaet Drachmann søger en dygtig advokatsekretær med tiltrædelse snarest muligt.
Vi søger en kollega, der er uddannet advokatsekretær, meget velkvalificeret i skriftlig dansk, serviceminded og engageret i dine opgaver og din arbejdsplads. Vi forventer du samtidig er effektiv, struktureret, omhyggelig og kan arbejde selvstændig.
Dine faglige kvalifikationer og personlige egenskaber er vores væsentligste ressource og forudsætningen for, at vores virksomhed bliver ved med at udvikle sig. Kendskab og lyst til dødsbobehandling ville være en fordel, men er ingen betingelse for stillingen.
Vi har et dynamisk, fagligt og personligt inspirerende miljø, og tilbyder et job i et moderne kontor med engagerede og dygtige kollegaer samt den nyeste IT. Vi arbejder med udarbejdelse af dokumenter, breve mm. både selvstændigt og efter dikterede filer. Vi anvender Unik Advosys.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med eksamensbeviser og uddybende CV senest den 25. august 2013 kl. 10.00 på e-mail jp842dbddrachmann.com. Samtaler vil blive gennemført i løbet af uge 35.
Fortrolighed er en selvfølge.
Om Advokatfirmaet Drachmann
Det gamle dommerkontor i Nykøbing Falster er efter nylig gennemgribende istandsættelse og modernisering vores domicil.
Advokatfirmaet Drachmann lægger vægt på at kunne rådgive erhvervsklienter, offentlige institutioner og private med juridisk rådgivning i bredeste forstand. Det er vigtigt at opretholde den nære personlige kontakt med klienter og samarbejdspartnere for at opnå gode værdibaserede løsninger for klienterne. Vi er 18 medarbejdere, 9 jurister og 9 advokatsekretærer og administrative medarbejdere, og vi yder juridisk rådgivning indenfor alle de områder, som klienterne har behov for i lokalområdet. Vores målsætning er størst mulig faglighed og dygtighed.
Yderligere oplysninger og spørgsmål
Kontakt advokat Jacob Ploug 54 84 50 93 eller jp842dbddrachmann.com.
Det handler om, at finde det bedste af dig, ganske enkelt.
Tribio er en kompetenceportal med mennesket i fokus.